Nyt kursus februar-marts 2025

3 dages kursus:

Tirsdage 18. februar, 4. marts og 18. marts 2025 kl. 9-15

Mødecenteret MBK, Pilestræde 61, 1112 Kbh. K

12.000 kr. (ekskl. moms)Tilføj til kurv

Kursusbeskrivelse

På dette tredages kursus med Ib Ravn og Kenneth Agerholm fra FLOK får du teknikker og metoder, så du styrer på den gode måde, inkluderer uden at det tager en evighed og rykker på jeres fælles resultater.
I

Udbytte

  • Lederen, koordinatoren, den projektansvarlige og konsulenten vil i dette kursus få skærpet deres faciliteringsredskaber.
  • Vi øver rollen som den autentiske og naturligt myndige facilitator, der med sikre greb guider den forsamlede gruppe gennem drøftelserne og lander på resultater som alle oplever ejerskab til.
  • Lægger man en klar struktur for drøftelserne og sørger for, at den bliver overholdt, vil deltagerene hurtigt finde ud af at byde ind konstruktivt.
  • Facilitator træder særligt i karakter, når en ivrig kollega sadler kæphesten og rider ud over prærien – og skal hjælpes tilbage til hovedsporet.
  • Komplekse problemer gøres enkle, når man som facilitator har et repertoire af teknikker til idegenerering, problemløsning og vanskelige beslutninger.
  • Med AI og nye teknologier kan en facilitator anno 2025 både øge sin produktivitet og kvaliteten af sine møder.
  • Mange facilitatorer frygter skepsis og modstand fra deres team, men et ordentligt mandat og robuste teknikker sikrer at konflikter ikke opstår – eller kan bruges konstruktivt.
    I

Hvordan gør vi?

  • Korte oplæg skærper dit syn på menneskers produktive samvær – og hvad facilitators meget proaktive rolle er.
  • Redskaber og øvelser, hvor deltagerne afprøver facilitatorrollen på egen krop.
  • Processer og teknikker, man let kan anvende hjemme på arbejdspladsen.
  • Eksemplarisk – deltagerne lærer af instruktørernes prima facilitering.
    I

Filosofien bag

For 10-20 år siden blev facilitering betragtet som en værdifuld ekstra færdighed. I dag peger alt på, at effektiv facilitering er uundværlig for projektledere, ledere og koordinatorer, hvis de vil udrette noget vigtigt i verden.

Facilitatorens rolle er blevet central. Facilitering har bevæget sig fra konsulentkontorerne og indtaget en plads midt i vores daglige arbejdsmiljø. Det moderne arbejdsliv er præget af tværgående samarbejder og komplekse konstellationer. Projekter mellem kolleger, afdelinger og samarbejdspartnere skal koordineres. Alle skal inddrages og samarbejde for at skabe forandringer og resultater, uden at drive rovdrift på mennesker. Det er her, facilitering viser sin styrke.

En facilitator sikrer, at alle bliver hørt og oplever ejerskab. Der skabes nye muligheder, holdes fokus, der findes løsninger og fordeles ansvarsområder – hurtigt, effektivt og venligt.
I

Program

Dag 1 (Ib Ravn):

  • Faciliteringens dna. At skabe engagement og resultater med gruppen
  • Facilitatorrollen. At træde i karakter
  • Involvering. Grundlæggende metoder
  • Fokusering. Hvordan man får en vildfaren diskussion tilbage på sporet
  • Mandatet. Hvordan du sikrer dig retten til at facilitere
  • Struktur. Læg en ramme om mødet, så deltagerne ikke kan være andet end konstruktive
    I

Dag 2 (Ib Ravn og Kenneth Agerholm):

  • Rummet. At indtage rummet og skabe respekt
  • Diskussioner. Deltagerne får erfaring i at facilitere reelle drøftelser med fælles refleksion og feedback.
  • Psykologisk tryghed. Hvordan man faciliterer sig til mere af dét, så både produktiviteten og kreativiteten blomstrer.
    I

Dag 3 (Kenneth Agerholm):

  • Idegenerering. Drop brainstormen, men lær at udvide den boks, hvor nye løsninger er mulige med effektive og kreative metoder.
  • Skepsis og modstand. Sådan tackler du ”besværlige” deltagere, så alle vinder.
  • AI og andre teknologier. Lær at bruge de nye teknologier til at øge din produktionshastighed, skabe bedre mødedesign og lave automatiske mødereferater og analyser af møderesultater.
    I

Undervisere

Ib Ravn, Ph.D. i social systems sciences og tidl. lektor på DPU, Aarhus Universitet, og Kenneth Agerholm, organisationskonsulent og facilitator og international jazzmusiker. Ib og Kenneth er partnere i rådgivningsvirksomheden FLOK. De har begge faciliteret hundredvis af workshops og konferencer og trænet flere tusinde ledere o.a. i facilitering. De har skrevet et antal bøger om facilitering og relaterede emner.
I

Bonus 1: Gratis sparringssession efter kurset

  • Halvanden times online session med alle deltagerne d. 15. april 2025 kl. 14-15.30 (fire uger efter kursusslut). Her samler vi op på deltagernes erfaringer, udfordringer og spørgsmål.
    I

Bonus 2: Få denne bog gratis på kursets 2. dag

  • Den faciliterende leder, af Ib Ravn, Nanna Munk, Kenneth Agerholm og Signe Bonnén (Hans Reitzel, nov. 2024, ca. 250 s., normalpris ca. 300 kr.)
  • Et komplet kompendium med mere end 30 redskaber, modeller og metoder, lige til at anvende (værdi 1250 kr.)

For spørgsmål vedr. kursus

Kenneth Agerholm

  • Tlf. 31 45 67 66
  • agerholm@flok.dk

Ib Ravn

  • Tlf. 28 95 95 01
  • ravn@flok.dk

Vi glæder os til at møde jer.