Hvorfor er det vigtigt, at vi taler (mere) sammen?
Af: Tanja Bonde Pedersen, cand.mag. i sprogpsykologi og skribent for FLOK.
Samtaler kan være en kilde til forståelse og udvikling – hvis vi tør gribe den og tage selv de lidt ubehagelige emner op. Det er netop gennem samtale, at vi kan lære af og med hinanden, gøre store problemer mindre skræmmende, og øve os i at være åbne og nysgerrige. Vi har mulighed for at rykke os selv og hinanden.
Hvis vi ikke taler om tingene, rykker vi os ikke.
Når emnet er stort – og måske også lidt ubehageligt
Samtaler, hvor vi har noget på spil, kan være grænseoverskridende både at tage hul på og at være i. Det er nemmere at lade være. Men det får sjældent et problem til at forsvinde. Når vi taler sammen, kan vi lære noget og få viden, vi ikke havde før. Lader vi være med at tale sammen, går vi glip af den viden, og resultatet kan være, at vi har en mindre forståelse for situationen, problemet og den anden person, end vi havde haft, hvis vi havde været nysgerrige og åbne i en personlig samtale. Når vi får et større indblik i andres virkelighed, får vi en bedre fornemmelse af hinanden og eventuelt også det problem, vi prøver at løse sammen.
En anden slags samtale, hvor indholdet stikker dybere end normalt, er dem der berør de ofte politisk debatterede emner såsom krig, klimaforandringer og AI. De møver sig også ind i vores dagligdagssnakke – for ikke at nævne vores faglige samtaler og arbejdsrelaterede opgaver. Det kan være ubehageligt at snakke om. Både på grund af emnet i sig selv, og fordi vi risikerer at støde ind i nogen med helt andre holdninger end os selv. Det går let hen og bliver en ophedet diskussion, hvor man ihærdigt prøver at argumentere for sit synspunkt samtidigt med at man holder temperamentet i skak.
Men hvis vi anskuer samtalen som en kilde til ny viden og en måde at blive klogere på, så kan selv de mest anstrengte snakke blive givende. Man kan godt blive klogere, selvom man ikke bliver enige.
Hvis ansvar er det?
Hvis vi vil have at vi og andre rykker og udvikler os, dur det ikke at forbliver tavse og undgår samtalen. Hvis to af vores kollegaer snakker om hvad der er passende at sige til hinanden på kontoret i kølvandet af en upassende kommentar, kan vi stå som tilskuer til diskussionen. Eller hvis vi for 117. gang ser, at nogen har puttet plastic i bøtten til husholdningsaffald i frokoststuen, og vi ved, at der er delte meninger om vigtigheden af affaldssortering. Vi spørger os selv ”hvad har det med mig at gøre?” og trækker på skuldrene. Den samtale er nogen andres ansvar. Men er den egentlig det? Hvis vi tager samtalen op, har vi en indflydelse på, hvad der kommer til at ske. Og som tidligere nævnt kan vi få indblik i andres virkelighed og blive klogere på det emne eller problem, vi taler om.
Fra det abstrakte til det nære
Samtaler kan gøre os klogere. Tjek. Samtaler kan styrke vores relationer. Tjek. Kan de gøre noget lidt mere konkret og håndgribeligt end det? Kan vi rent faktisk gøre en forskel ved et problem ved at snakke mere med hinanden om det? En af de effekter, som samtaler også kan have, er at få et problem ned fra et abstrakt niveau til noget konkret og vedkommende. Studier inden for klimaforandringskommunikation peger på begrebet psykologisk afstand som noget, der bliver påvirket ved, at vi deler personlige erfaringer om klimarelaterede oplevelser (voldsomt vejr og temperaturer). Psykologisk afstand bruges i denne kontekst om den oplevede afstand mellem en selv og fænomenet – fx klimaforandringer – på et kontinuum fra abstrakt til konkret eller langt væk til tæt på. Emner som klimaforandringer og krig kan ofte føles som noget ”langt væk” både i fysisk forstand og følelsesmæssigt; vi holder det måske lidt på afstand, fordi det er ubehageligt at tænke på. Det samme kan gælde for diskussionen om hvordan vi taler til hinanden på kontoret, eller hvordan og hvorfor det er vigtigt, vi alle sorterer vores affald.
Når vi taler om det der er svært, kan problemet blive mere konkret og vedkommende for os som individer (”Det har noget med mig at gøre! Jeg kan gøre noget!”). Det kommer tættere på, og vi får en aktiv rolle i at lave om på situationen. Hvordan vi taler til hinanden på kontoret eller hvordan og hvor meget vi affaldssorterer i frokoststuen, er trodsalt noget der vedrører alle os, som arbejder der, og ikke kun de enkelte personer der bragte emnet på banen.
Et lille skridt på vejen
Naturligvis løser dette framework ikke alle samtaleproblemer. Det er nok heller ikke alle slags samtaler, hvor det giver mening at mindske den psykologiske afstand. Men særligt i situationer, hvor vi prøver at forstå noget der er svært, er det vigtigt at tænke på, at den viden, vi endnu ikke har, kan opdages og udvikles i samspil med andre.
Det kan være svært at praktisere; det kræver overskud at tage svære samtaler op – især hvis det ikke direkte vedrører en selv, og man nemt kan fralægge sig ansvaret. Det er også vigtigt at tage i betragtning den relation, man har med personen man taler eller ønsker at tale med; det betyder meget for hvordan vi taler sammen.
Det er heller ikke alle samtaler, der gør os klogere. Nogle gange har vi små uplanlagte snakke – det kan være at sige godmorgen til hinanden på kontoret – som slet ikke har det formål at være meningsudvekslende eller udviklende. De handler mere om at vi knytter bånd til hinanden og plejer vores relationer. Derudover kan der være samtaler, som måske kunne gøre os klogere men fejler; vi har alle sammen oplevelser med dårlige samtaler, hvor vi ikke opnåede eller lærte det, vi håbede på. Men det kan vi heldigvis gøre noget ved.
3 gode råd hvis du vil (sam)tale mere om klimaforandringer
- Gør det konkret: vi kan gå fra det abstrakte til det nære ved at gøre problemet konkret. Det kan f.eks. være med udgangspunkt i voldsomt vejr ved at tale om viden eller ved at dele en personlig oplevelse.
- Inddrag den anden person: spørg ind til deres oplevelser og viden; vær nysgerrig, åben og ikke-dømmende. Fx Hvad tænker du om den nye varmerekord for februar?
- Snak om hvad der kan gøres: det kan være ubehageligt at få noget så skræmmende så tæt på. Derfor er det vigtigt, at vi husker også at snakke handling- og løsningsrettet.