9 vaccine-skud mod at falde i fælden
af enighed og uenighed

9 vaccine-skud mod at falde i fælden af enighed og uenighed

af Kenneth Agerholm

I denne artikel får du 9 konkrete råd til, hvordan du kan undgå, at samtaler og møder ender i enigheds- eller uenighedsfælden, så du i stedet kan skabe mere nuancerede og produktive dialoger, der styrker samarbejde og fællesskab.

Det vi ser, fra de tusinder af møder vi har analyseret over årene er, at ”uenighed” og ”enighed” bor på den samme unuanceret skala og ikke giver tilstrækkeligt input til problemer der kræver nysgerrighed, dybde og kreativitet.

Når samtaler reduceres til, om vi er enige eller uenige, bliver de på ingen tid til en slags “armlægning” mellem to eller flere, hvor fokus er vores position i forhold til den eller de andre. Vinder eller taber vi diskussionen, er det der fylder? Når det sker, mister vi fokus på det, der egentlig betyder noget – nemlig det emne eller problem, vi ønskede at arbejde med eller de mennesker vi holder af.

Men hvordan får vores samtaler og møder flyvehøjde, så vi kan undersøge, lære og finde løsninger sammen? Og hvordan kan vi bruge os selv og sproget til at skabe positive aktivitetsmobiliserende situationer i mennesker og fællesskaber?

Her kommer 9 konkrete råd, til at håndtere først og fremmest sig selv og dernæst facilitere situationer med andre.

Man kender det desværre alt for godt…

Samtalen eller mødet er i fuld gang, mens det vigtige emne man mødes om langsomt men sikkert bliver skubbet i baggrunden, fordi diskussionen ender som en kamp om, hvem der har ret? Det starter måske med, at

Joan siger: “Amir, det er jeg helt uenig i, fordi XYZ…”

Og Amir svarer: “Jamen Joan, der tager du helt fejl, for jeg mener, at ABC er bedre…”

Nu må Bodil tage ordet: ”Der holder jeg altså med Joan, XYZ er klart bedre.

Velkommen til Wimbledon-mesterskaberne i “meningstennis” – et spil, hvor fokus skifter fra samarbejde og problemløsning til en kamp om at vinde diskussionen. Og når én part “vinder,” står der flere tabere tilbage:

  • Person, hvis perspektiv tabte ”kampen”,
  • Teamet, der mister energi, fokus og sparsom tid,
  • Opgaven, vi er samlet om at løse, som går glip af værdifuldt input.

I stedet for at finde de bedste løsninger på komplekse problemer, brugte vi tiden på at diskutere, hvem der havde ret. Resultatet? Værdifuld tid gik tabt, og teamet står tilbage med en overfladisk forståelse af forslagene fra de mest dominerende stemmer – mens andre idéer aldrig blev hørt.

Vores sprog kaprer os

Men hvorfor sker det og hvad kan man gøre? Her er et par kerner til en start: Vores sprog har det med at kapre os, uden at vi opdager det. I det øjeblik, vi med rynket pande og lidt skinger stemme, erklærer ”Jeg er altså enig med Mads her” eller ”Der er vi helt uenige, fordi…” flytter vi ubevidst fokus væk fra emnet og over på det der sker i relationen mellem os. Nu handler det ikke længere om at blive klogere, men om at forsvare sig, holde med nogen eller angribe en mening eller løsning.

Et nuanceret og nysgerrigt sprog undgår absolutte udsagn som fx: ”Sådan er det bare,” ”Det er jo ikke rigtigt, det du siger!” eller ”Tanjas ide er nu bare den bedste, bum!” Man kan godt mærke at den type udsagn lukker samtalen. Nu er det pludselig svært at komme med nuancer, uden at samtalen kommer til at handle om rigtigt/forkert og så er vi i gang med at byde op til konfliktdans.

Hvordan kan forskellige realiteter sameksistere?

Det er essensen af denne artikel: Hvordan kan vi skabe plads til forskellige perspektiver uden at falde i fælden med at måle alt i enighed eller uenighed? Hvordan kan vi bryde dette mønster og skabe samtaler og møder, der inviterer til nysgerrighed og fælles undersøgelse – frem for at ende i en civiliseret “borgerkrig” med en kop kaffe i hånden, hvad enten det er i mødelokalet eller rundt om spisebordet derhjemme?

Her er nogle konkrete forslag:

9 vaccine skud mod enigheds-/uenighedsfælden

Grundlæggende inviterer disse 9 greb alle til at medtænke og åbne for nuanceringer:

  1. Når samtalen løber i ring: “Jeg synes, vi gentager nogle af de samme pointer. Skal vi tage fem minutter hver for sig og reflektere over perspektiver vi måske ikke har overvejet endnu? Det kunne måske hjælpe os videre.” Inviterer til at se på det vi ikke endnu har forstået.
  2. Når nogen siger: “Det er jeg helt uenig i” til dig, kan du vælge ikke at gå i forsvarsposition, men i stedet sige: “Tak for dit input, Jakob. Det får mig til at tænke på, at der må være flere perspektiver på vores udfordring end både dit og mit. Skal vi prøve at kortlægge flere muligheder? Jakobs og mit har I lige har hørt. Så kan vi se, om der dukker noget nyt op. Her respekterer vi at der er forskellige synspunkter, men flytter fokus fra uenigheden til at udvideløsningsrummet.
  3. Er samtalen en endeløs diskussion uden fremdrift, kan du foreslå: “Vi har været omkring de samme pointer et par gange nu. Kan vi prøve at opsummere og fokusere på, hvilke handlinger vi kan tage herfra?” Det hjælper med at holde mødet produktivt og målrettet.
  4. Hvis I er flere der gentager argumenter, kan du sige: “Jeg tror atvi løber lidt i ring med gentagelser af modsatrettede meninger. Hvad siger I til dette forslag: Hvis man (inklusiv mig selv) allerede har præsenteret en pointe flere gange, uden at det skabte konsensus eller fremdrift, kan vi så lade pointen stå som den er, for vi har hørt den. Og så i stedet begynde at fokusere på, hvordan vi kan kombinere de forskellige forslag? Vi kan altid vende tilbage til de endeløse diskussioner hvis det ikke virker. Er I med på at prøve det?” Opfordrer til en fælles erkendelse af at diskussionen ikke fungerer, og at der er andre veje at gå.
  5. Åbenhed: ”Du har blik for noget Iben, som jeg ikke ser så klart. Prøv at sige noget mere.” Indrømmer manglende indsigt og inviterer til ikke at konkludere for tidligt.
  6. Berigende forskellighed: “Det lyder, som om vi ser tingene forskelligt, og det kan være en fordel. Kan vi undersøge, hvad vi hver især lægger vægt på, og hvordan det kan berige vores samlede tilgang?”
  7. Tillid: ”Carla kom med ideen at vi kunne gøre xyz, og jeg indrømmet at jeg først var i tvivl, men kan vi se på ideen og undersøge dens fordele og ulemper. Carla vil du hjælpe os på vej?” Viser tillid til at andre sikkert har indsigter og ideer jeg ikke i første omgang forstår.
  8. Større løsningsrum – please: “Jeg kan mærke, vi har stærke synspunkter på dette. Hvad siger I til, at vi samler vores idéer og ser på, hvilke elementer der kan skabe flest muligheder?” I stedet for at fokusere på konflikten mellem idéerne, inviterer denne tilgang til at se på, hvordan forskellige idéer kan kombineres eller berige hinanden. Det reducerer den personlige ejerfølelse for en enkelt idé og åbner for mere samarbejde og kreativ syntese.
  9. Når diskussionen synes fanget i en labyrint, kan du forsøge med: “Lad os prøve at tage et skridt tilbage og kigge på, om der er andre vinkler, vi kan udforske. Hvad mangler vi at se på i denne situation, hvem har vi ikke indtænkt i løsningen?” Denne udgave skifter vægten fra fokus op individers holdninger til mulige perspektiver.

Find dit eget sprog, men giv den et skud, og afprøv nogle af dem.

Men hov, må man nu ikke være enige eller uenige med nogen mere?

Det kunne jeg næsten høre et par læsere spørge for et par minutter siden. Og svaret er: Jo, selvfølgelig må man det – det robuste, ærlige fællesskab er altid bedre end det høfligt passivt aggressive. Og i en samtale eller et møde, er det ofte mere værdifuldt at få forskellige perspektiver på banen – både på jobbet og omkring spisebordet. Alle bliver klogere, venligere og oplever at være inkluderet. Og der er måder der virker og andre der ikke virker ret godt, det er det vi ser på her.

Positive aktivitetsmobiliserende følelser

Hvis jeg her til sidst, må springe ud fra en højere vippe, så ser jeg at fastlåste Wimbledon samtaler, møder og diskussioner også er baggrundstæppet for mange af de langt større kriser vi ser i verden. Kan vi begynde at finde nye måder at se verden forskelligt på, så er det et kraftfuldt aktiv i at generere positive aktivitetsmobiliserende følelser som håb, mod, taknemmelighed, handlekraft, fællesskab og autonomi.

 I FLOK arbejder vi for at 2025 bliver et år hvor håb fylder, og det gør du sikker også selv.

Læs også