Undgå den larmende tavshed – lær hvordan du får gang i snakken efter et oplæg
Af Signe Bonnén, partner i FLOK.
Er der nogen spørgsmål? …. larmende pinlig tavshed.
Mange oplæg bliver rundet af med ’Har I nogle spørgsmål?’ eller ‘Er der nogle spørgsmål?’. Det bliver et kedeligt automatspørgsmål som en slutreplik på et gennemarbejdet oplæg. Langt de fleste har oplevet situationer, hvor har-I-nogle-spørgsmål er blevet gengældt af en larmende tavshed. Oplægsholderen står og kigger rundt i lokalet og håber på at fange et blik, og hvor spørgsmålet hurtigt bliver forvandlet til en forventning om ’du må da have et spørgsmål’ hvormed den pinlige tavshed kan blive brudt. Hvis du blot stillede et andet spørgsmål, vil du opleve at dialogen og entusiasmen vil boble frem helt af sig selv.
Måske er det eneste spørgsmål, du ser for dig ’Har I nogle spørgsmål’. Så er hjælpen på vej. Sidst i denne artikel vil du få forslag til, hvilke spørgsmål du kan stille i stedet for. Brug spørgsmålene til at lade dig inspirere, så du fremover kan slutte dine oplæg af med spørgsmål, som passer til de sammenhænge du befinder dig i.
Væk fra automatpiloten
De spørgsmål, vi stiller, er med til at skabe erkendelse. Når vi holder møder eller underviser, ønsker vi, at deltagerne har forstået mere, blevet klogere eller ser nye sammenhænge. Spørgsmålet, vi slutter af med, har stor betydning for den efterfølgende snak, og dermed den erkendelse deltagerne får fra helheden. Dine spørgsmål kan sikre at tankerne kommer op i nye dimensioner og når nye galakser. Vær ambitiøs, håb på at dine spørgsmål gør, at deltagerne kommer til at sige og tænke tanker, de ikke før har sagt – eller end dog tænkt?
Hvilket svar lægges der op til?
Som deltager er det nemt at svare nej til ’Har I nogle spørgsmål?’. Det er faktisk oplagt. Men når man som deltager siger nej til at have nogle spørgsmål, er det ikke det samme som at sige, at man forstår alt det som er sagt eller at man har fået præcis det udbytte, du som oplægsholder har intenderet. Derfor gør et ’nej’ ikke noget konstruktivt for jeres fælles interaktion. Den anden svarmulighed som deltagere har, er at byde ind med færdigformulerende spørgsmål til oplægsholderen. Generelt sætter man sig i en sårbar situation, når man stiller et spørgsmål; man udtrykker, at der er noget man ikke ved. Derfor kan et nej-svar være et udtryk for at oplægsholderen har gjort et godt stykke arbejde, og at oplægget ikke har nogle mangler. Det er naturligvis en fin gestus, men når samtalen lukkes ned på denne måde, går både du og dine deltagere glip af den efterfølgende snak som kunne binde en ekstravagant sløjfe på dit oplæg og ultimativt give deltagerne en positiv og lærerig oplevelse.
Spørgsmål kommer ikke altid af sig selv
Som deltager kan det være svært at levere et hurtigt spørgsmål til oplægsholderen. Flere kan sikkert sidde med en undren, tvivl eller en oplevelse af at mangle forståelse for et eller andet, som oplægsholderen har sagt, men det er ikke sikkert at disse (løse) abstrakte tanker omdannes til spørgsmål af sig selv. Spørgsmål er derfor ikke nødvendigvis noget deltagerne har, som automatspørgsmålet udtrykker det, men noget som skal blive til via refleksion eller samtale deltagerne imellem.
For bredt spørgsmål
’Har I nogle spørgsmål?’ er et meget bredt spørgsmål – spørgsmål til hvad? Det er derfor svært at afkode, hvad der menes, og derfor bliver modtagelsen af spørgsmålet oversat til et nemmere et. Det fænomen skriver nobelprismodtager Daniel Kahneman i bestsellerbogen ’At tænke hurtigt og langsomt’. Han skriver om, hvordan vi mennesker omsætter spørgsmål til lettere spørgsmål, helt uden at tænke over det. Kahneman kalder det substitution – at vi erstatter svære spørgsmål med lettere relaterede spørgsmål. Eksempelvis kunne spørgsmålet: ’Hvor lykkelig er du for tiden?’ blive erstattet af ’Hvilket humør er jeg i lige nu?’ Eller ’Hvor populær vil præsidenten være om 6 måneder fra i dag?’ bliver erstattet med ’Hvor populær er præsidenten lige nu?’. ’Kvinde X stiller op til primærvalget. Hvor langt vil hun kunne nå inden for den politiske verden?’ kan blive erstattet med spørgsmålet ’Ligner denne kvinde et politisk vinder?’ (Kahneman, side 121)
Derfor vil spørgsmålet ’Har I nogle spørgsmål?’ typisk blive erstattet af noget mindre bredt. Et typisk erstatningsspørgsmål kunne derfor være ’Har I forstået, hvad jeg sagde?’. Og eftersom langt de fleste har hørt og forstået selve ordene, så ryster de fleste let på hovedet. Al energi og den opfølgende snak døde hen, inden der kom liv i den.
Vær konkret, når du spørger
Når vi holder oplæg, er mødeleder eller underviser, koncentrer vi os om at levere et solidt indhold underbygget med et solidt powerpoint-show. Men ofte glemmer vi, hvordan vi ønsker at slutte af, og derfor er det bedste man kan komme op med netop automatspørgsmålet.
Ved at grave lidt vil de fleste oplægsholdere, mødeledere og undervisere kunne omforme det brede spørgsmål og gøre det mere konkret. Det vil betyde to ting:
1) at du vil blive mere skarp på hvad du ønsker, at der skal ske og
2) at dine tilhørere vil opleve dine spørgsmål som relevante – og interessante.
Skab interessante samtaler
Det første du skal, er at blive skarp på, hvilken hensigt du har. Hvad vil du gerne opnå, når du spørger? Hvilken dialog vil du skabe? Hvilke erkendelser synes du er vigtige for deltagerne?
Prøv nu at tænke tilbage på sidst du spurgte, om der var nogle spørgsmål. Hvad ønskede du der skulle ske? Hvilken snak, dialog eller debat ønskede du, at dit oplæg med det afsluttende spørgsmål endte ud i? Tænk på, at det er her du afslutter helheden og sætter det sidste punktum.
Her er et par eksempler på alternative spørgsmål, du vil kunne stille i stedet for:
Hvis du vil sikre dig, at deltagerne forstår indholdet, kan du sige:
- ’Brug to minutter på at tænke på, hvilke spørgsmål du har til dette oplæg – hvad har du lyst til at få uddybet? Hvad synes du er sværest at forstå eller rumme?’ Her vil man også kunne supplere med en kort summeøvelse, hvor man taler med en sidemakker, inden man spørger ud i plenum. Man synes det kan være lidt intimiderende at indrømme, at der er noget man ikke har forstået, og så kan det give tryghed at have talt med en anden om det, inden man stiller sig åbent frem og spørger.
- ’Hvis du skal forklare en kollega det vi har hørt om i dag, hvad vil du så fremhæve?’
- ’Hvis du kan bruge viden fra i dag, hvad vil du så gerne lige have gentaget?’
Hvis du gerne vil have at tilhørerne kan bruge den nye viden i deres hverdag, kan du sige:
- ’Hvordan vil dette påvirke din hverdag?’
- ’Hvilke fordele vil du kunne se, hvis I alle fulgte anvisningerne fra oplægget?’
- ’Kan du nævne tre handlinger i jeres hverdag, som bør være anderledes efter den viden I har fået nu? Hvordan tror du andre vil opleve de nye tiltag?’
- ’Hvis du skal nævne en-to-tre ting fra dette oplæg, som vil kunne gøre en forskel for dig/jer/virksomheden, hvad skulle det så være? Hvordan vil det kunne gøre en forskel? Hvordan vil andre opleve den forskel?’
Hvis du vil ønsker, at dit oplæg inspirerer til nye tanker, kan du sige:
- ’Hvilke ideer giver dette oplæg dig?’
- ’Hvad er helt nyt for dig?’
- ’Var der noget af det du hørte i dag, som overraskede dig?’
- ’Er der noget du har lyst til at undersøge nærmere nu?’
- ’Hvilke associationer kom du i tanke om, som du har lyst til at dykke ned i?’
- ’Af det du har hørt i dag, hvad vil være den største gevinst for alle/virksomheden eller hvad synes du er det vigtigste for dig?’
Disclaimer: I denne artikel har fokus kun været på det afsluttende spørgsmål. Optimalt skal deltagere inddrages og involveres løbende og helst helt fra start.
Kilde: Daniel Kahneman: At tænke hurtigt og langsomt, Lindhardt og Ringhof, 2011