Køn, skala og evaluering
Af Signe Bonnén, rådgiver, underviser og facilitator, partner i FLOK
Konsulenter, undervisere, ledere bliver evalueret og vurderet. Både de årlige målinger og efter hver undervisning eller når de har holdt oplæg. Men hvad måler vi og hvorfor?
Jeg har selv en tendens til at lægge ALT for stor vægt på én kommentar. For nylig holdt jeg et webinar for Ingeniørforeningen IDA, hvor en af de over 120 mennesker som havde evalueret mig, skrev jeg var kedelig! Den kommentar kan jeg stadig huske, men ingen (som i INGEN) af de andre meget positive kommentarer kan jeg huske.
Hvad evaluerer vi?
- Måden eller indholdet? Inden for adfærdspsykologien har man opdaget at medarbejdertilfredshedsundersøgelsen ligger højere, hvis det er solskin. Og man har set sammenhæng mellem at finde en mønt ved printeren og at tilfredshedsmålingen får et nøk op. Og alle som sidder med mange kursusevalueringer ved, at lokalerne og maden gør en forskel – hvis maden ikke er i orden, daler stemningen og det smitter af på deltagerne og deres evaluering.
- Læringen eller underholdningen? De fleste evaluerer kort efter et kursus har været afholdt, men hvad med effekten på lang sigt? Husker og bruger deltagerne de redskaber og den viden de fik? Eller var det bare spændende input, som kunne være interessante at dykke ned i en gang ude i fremtiden?
- De få eller de mange? Vi ser på gennemsnit i evalueringerne, men hvad dækker et snit på 4 ud af 6 over? At alle synes det var til 4 eller ½-delen synes det var til 2 og den anden ½-del til 6? Hvilken af disse 4-talsevalueringer, vil du selv være gladest for? Og hvis der skal ændres noget gør det så en forskel, om det er enkelte som giver 6 eller de fleste giver et 4-tal?
“I was expecting the gap between men and women to narrow, but it was pretty striking that the the six-point rating scale eliminated the gender gap in ratings,”
Hænger køn og pointskala sammen?
Årsagen til dette indlæg om evalueringer, var en artikel jeg faldt over. Den ville undersøge om hvilken sammenhæng er der mellem køn evalueringsskalaer. I artiklen skriver de, at mænd generelt får højere evalueringer end kvinder – og især i mandsdominerede brancher. I ikke-mandsdominerede brancher ser man ikke helt det samme. Men det interessante er, at når skalaen ændres fra en 10-punktsskala til en 6-punktskala, udviskes forskellen på evalueringerne af mænd og kvinder. Når 10-tallet er væk, er vi mere lige. Forskeren bag undersøgelsen forklare det med vores kultur og sprog:
“The number ten carries this cultural connotation of perfection. Research shows that, due to gender stereotypes of competence, we just don’t think women are perfect. We are more likely to scrutinize women and their performance.”
For ligestillingens skyld: Brug 6-trinsskalaer fremover. Og for vores alles skyld: Tænk over hvad og hvorfor I evaluerer.