Er det irrationelt eller god opførsel at dele slutpræmien i Paradise Hotel?
Af Signe Bonnén, Rådgiver, underviser og facilitator, partner i FLOK og i pick a picture
Mine piger ser ind imellem Paradise Hotel – jeg har aldrig selv tænkt på Paradise Hotel som et studie i rationel kontra irrationel adfærd. Men jeg har da hørt dem tale om, det sidste afsnit i en sæson, hvor de to sidste deltagere langsomt går ind mod hinanden og seerne sidder spændte og venter på om, de to vindere stoler så meget på hinanden at de deler præmien eller vælger en af dem at stjæle den til sig selv?
I denne artikel fra Behavioural Science (som jeg linker til nederst) beskrives at økonomer vil betegne det som irrationel adfærd at dele. Mine piger og mange andre vil finder det moralsk rigtigt at de vælger at dele præmien. Og lige præcis forskellen mellem at ville dele eller tage det hele, viser, hvorfor vi ikke skal betegne det som irrationelt kontra rationel adfærd! Men at vi mennesker også handler efter altruisme, reciprocitet (din tur/min tur), etik og et ønske om lighed og fællesskab. Og det er lige præcis derfor at de økonomiske teorier ikke altid kan forudsige menneskers adfærd.
Rationel kontra irrationel adfærd
I artiklen argumenteres der for vi ikke skal benytte de rationel kontra irrationel adfærd som modsætninger til at forstå mennesket og at ‘behavioural economics’ misforstår ideen bag psykologi: “The language of rationality and irrationality perpetuates this idea: economics will help us explain common rational behaviour, psychology will help us to explain uncommon irrational behaviour and supposedly, as these disciplines develop, we will one day be able to explain all behaviour.” Og så enkelt er det vist ikke?