Generøsitet – et paradoks

Hvis du giver mere, får du mere

Af Kenneth Agerholm, partner i FLOK – og ret generøs på en god dag

”Det er, når man bruger toiletbørsten på et offentligt toilet. Velvidende at man ikke får tak for det”.

Svaret faldt prompte fra kvinden overfor mig i toget. Forinden havde jeg siddet fordybet i min research vedrørende generøsitet, da det pludselig faldt mig at ind at spørge det fremmede menneske over for mig. ”Må jeg spørge dig om noget i forbindelse med noget jeg undersøger?”

”Ja da, fyr løs”, sagde kvinden i 40´erne, der havde siddet i egne tanker indtil da. Jeg fortsatte: ”Hvad er det at være generøs?”. Kvinden gav mig sit toiletbørste-svar helt tørt og uden at fortrække en mine, hvorefter vi begge to flækkede af grin. Resten af turen til Esbjerg talte vi om alt muligt, som man nogle gange kan gøre det med en fremmed på en togtur – med bevidstheden om at vi aldrig skal ses igen. Bagefter slog det mig, at der var en del juice at hente i oplevelsen.

Giv eller gør noget ekstra
For det første, kvindens svar ramte selvfølgelig totalt plet. Når du giver eller gør noget ekstra (toiletbørsten). Når du gør noget du ikke behøvede at gøre, noget der koster dig lidt anstrengelse og tid. Noget hvor du ved, at du ikke kan se frem til taknemmelighed eller klap på skulderen, så er det generøst. Som man siger på engelsk: ”Give without counting the cost”. Dernæst synes jeg, at det er generøst af hende, at hun så beredvilligt var med på legen. Hun gav sin opmærksomhed og tid (tid, som værende en begrænset og irreversibel substans). Og da jeg senere fortalte toghistorien til en anden, mente lytteren, at det vel også kan tolkes som venligtsindet givende fra min side, at jeg i et øjebliks ubetænksomhed overskred den uskrevne danske lov om ikke at henvende dig til andre end dem du kender i forvejen. Slutresultatet var i hvert fald, at vi på Esbjerg Hauptbahnhof begge gik derfra med et kæmpe smil på læben, og med historier fra et menneskeliv vi ikke før havde kendt til og en lethed om hjertet.

Generøsitet på FLOKbar
For et par uger siden inviterede vi vores kloge kunder, kontakter, venner, forskere og konsulenter til den halvårlige FLOKbar. Målet på FLOKbar er, at gode mennesker kan mødes og starte inspirerende samtaler. Som vanligt bød vi ind med et tema til at kickstarte samtalerne. Et tema vi noget tid har været optaget af: Generøsitet.

Vi åbnede posen og fandt, at selvom generøsitet i daglig tale ofte handler om at give penge eller andet materielt, så er der mange andre måde at udvise generøsitet på, fx:

• Tidsmæssig generøsitet (at give sin tid og opmærksomhed er måske den største gave man kan give)
• Emotionel generøsitet (fx støtte, indføling, interesse, gode spørgsmål)
• Intellektuel generøsitet (fx viden, netværk, retning, indsigt)

Kan en organisation være generøs eller det modsatte?
Vi fortalte om en FLOK-opgave for en organisation, der var under et stort indre pres. Lederne fortalte os, hvordan alle vogtede på alle, ingen gav ved dørene, og sladderen flød på gangene, som fadøl på en festival. ”Vi vil meget gerne have, at I hjælper os med at få has på alle de konflikter. Det er ved at gøre det af med os” sagde de udpinte ledere.

I FLOK blev det ret hurtigt tydeligt for os, at vi ikke på nogen måde skulle hjælpe dem med at løse konflikterne. Vi besluttede ret hurtigt at gå med Buckminster Fullers kloge ord: ”You never change things by fighting the existing reality. To change something, build a new model that makes the exiting model obsolete.”

Faglig stolthed
Efter nogle interviews og dataindsamling, fokuserede vi på, at alle i organisationen skulle genfinde den forsvundne faglige stolthed. Vores tese var, at når både ledere og ansatte igen havde slået rod i kerneopgaven, og gjorde det de var bedst til, ville der komme et overskud. Det ville så betyde bedre samarbejde, bedre ledelse, bedre problemløsning og mere passion.

Det vi observerede udvikle sig i månederne efter, var både rørende og tilfredsstillende: En generøs arbejdsplads hvor folk efterhånden frit kunne give: tillid, plads, feedback, opmærksomhed og gode ideer. Og hvilke resultater kommer der så ud af det niveau? Jo, pludselig var det lettere at holde på medarbejdere og ledere, og nye talenter stod i kø til stillingsopslagene. En anden vigtig ting som særligt topledelsen var opmærksom på var at antallet af klager fra borgere og ansatte styrtdykkede – hvorfor? Blandt andet fordi der simpelthen var vigtigere ting at tage sig af: kerneopgaven, samarbejdet med de ansatte osv.

Kan det virkelig betale sig at være generøs?
Hvis man ser på hvordan det statistisk set går vinderne af de helt store pengebeløb i nationale lotterier, er det øjenåbnende læsning. Mange oplever efter en kort forbedring af velvære, at deres lykkefølelse og fornemmelse af meningsfuldhed falder drastisk i takt med at de køber huse, biler, speedbåde, dyre ure og rejser. Faktum er åbenbart, at vi simpelthen ikke bliver lige så lykkelige som vi forestiller os, når vi står hos købmanden og drømmer om den store gevinst og investerer i en lottokupon.

Solid forskning
På den anden side er der en del ret solid forskning, der tyder på, at det kan have betydelige positive sundhedsmæssige effekter at være generøs (se links til videnskabelige artikler til højre for artiklen). Vi taler her både om en eksistentiel oplevelse af meningsfuldhed og tilfredshed, såvel som både øget mental og fysisk sundhed.

Heri ligger generøsitetens paradoks: Hvis du giver mere, får du mere. Men kun, hvis du ikke forventer at få noget igen…