Læs om en bog, der fortæller, hvordan man skaber frisættende strukturer som leder og facilitator
Af: Kenneth Agerholm, partner i FLOK
The Surprising Power of Liberating Structures
– Simple Rules to Unleash a Culture of Innovation
af Lipmanowics og McCandless
Facilitering er under vild udvikling i disse år. Mange ledere og organisationer forstår, at vi spilder utroligt mange ressourser og tid på møder der stinker. I FLOK kan vi se at kompetent ledelse af møder bevæger sig ind på ledelsesgangene, af mindst tre gode grunde: 1. Det er vigtigt at holde på de gode medarbejdere, med en sund mødekultur der gør at man skaber resultater for kunder eller borgere. 2. Vi kan se, at der hvor der ofte skabes mest værdi, er via forskellige tværfaglige projekter og samarbejder = møder. Det tredie stærke argument for at øge faciliteringskompetencer i organisationer er, at forandringer sker hurtigere og med større kraft end nogensiden før, og at succesfulde effektive møder mellem mennesker, er afgørende for at kunne forstå tidsånden og tage rigtige beslutninger i tiden.
I bogen tager de bl.a. fat på følgende:
- Facilitering er ikke kun en tankemåde, et sundt mindset og at kunne nogle icebreakers. Facilitering er at have kendskab til konkrete redskaber målrettet mange forskellige formål. Forfatterne kalder det “microstructures”, og de bevæbner os med en lang række velbeskrevne “microstructures”, som er forholdsvis lige til at gå til. Der er forskellige sværhedsgrader.
- Facilitering er ikke kun konkrete processer og metoder; facilitering er også at kunne sætte forskellige processer sammen i forløb. At have kendskab til forskellige “opskrifter”, der kan anvendes til forskellige formål, giver facilitator et forspring og et overblik, når drejebogen skal designes. Forfatterne kalder det “strings” – at kunne sammensætte forskellige processer som strenge på en snor i den rigtige rækkefølge, så den samlede proces skaber de resultater, gruppen ønsker.
Bogen tager udgangspunkt i kompleksitetsforskning, ledelsesteorier og nye organisationstilgange som fx Teal.
Halvt igennem bogen præsenteres et repertorire af 33 “liberating structures” med en trin-for-trin beskrivelse af, hvordan man udfører processen, formålet med strukturen, tips and tricks til andre måder at bruge den på og eksempler på, hvordan hver struktur er blevet anvendt af ledere, frontmedarbejdere og facilitatorer.
Er det fuldstændige nye procestyper og metoder? Nej, jeg kender og har brugt en del af dem i forskellige former, og forfatterne er også meget generøse med at give kredit til dem, der har udviklet metoderne. Men de skal have en stor cadeau for meget begavet at have kurateret en række procestyper, som mange kan få meget glæde af. Og de har sat procestyperne ind i et system, der både er logisk, enkelt og anvendeligt.
De har så taget skridtet videre og introducerer læseren for “strings” – som jo var forskellige kombinationer af “microstructures”, der er gode at bruge, hvis man fx vil:
- Lave en workshop med et multi-stakeholder collaborations projekt, eller
- Lave en strategiworkshop og opbygge et lederteam.
Som leder eller facilitator tager det ikke på nogen måde friheden væk fra, at man selv kan designe workshops eller processer. Tværtimod giver det en base af ideer og metoder, som man kan redigere i, udvælge og anvende.
Bogen er velstruktureret med ikoner og eksempler.
Stor anbefaling herfra.
God læselyst, hvis du er blevet inspireret.