Få kritikken frem, og undgå fatale fejl
Det har konsekvenser, når en respektfuld og ordentlig tone på arbejdspladsen bliver erstattet af hårde vendinger, og finkerne ryger hyppigt af fadet, for både trivsel, kreativitet og opgaveløsningen lider. Dyrk respekten, den gode samtale og nysgerrigheden efter andres standpunkt, lyder rådet fra kommunikationsekspert.
- Sådan indleder journalist Benedikte Ballund hendes artikel i Dagbladenes Bureau den 26. december 2021.
Redigeret af Signe Bonnén
Interviewet kom i forlængelse af Minkkommission, hvor det blev synligt hvordan den sproglige omgangstone var i det politiske arbejde, hvor især sætninger som ”Lev med det” blev et omdrejningspunkt i den videre debat. Jeg og Mette Wibeck, fra Styrk Samtalen skrev i den forbindelse et debatindlæg (se her link), som blev citeret videre af andre kommentatorer. Emnet blev taget op af Dagbladenes Bureau og hvor Signe Bonnén blev interviewet. Her er en lettere redigeret version med uddrag direkte fra artiklen.
Hvilke krav, kan vi stille til den måde, vi taler til hinanden? Spørger journalist Benedikte Ballund. Mit svar: ”- Man kan godt være perfid, selvom man bruger en høflig tone. Der er alle mulige subtile måder at få sagt ting, der umiddelbart ikke er noget galt med, hvis man kun ser på ordene, men vi kan jo godt mærke forskellen. Den ordentlige tone er baseret på, at man både taler høfligt og respektfuldt til hinanden…
Og ja, vi kan alle sammen blive pressede, og så bliver det sværere at lægge låg på følelserne. Det er menneskeligt, at vi ikke altid reagerer hensigtsmæssigt, men det er nemmere for andre at være i skudlinjen, hvis de får en undskyldning eller ved, at det er en sjældenhed.
– Men man kan sige, at vi bedre kan leve med det, hvis der er noget goodwill på kontoen. Hvis man er venner med sine overboere, kan man også bedre leve med, at de spiller musik og larmer sent på en hverdagsaften. Den mellemmenneskelige relation har betydning for, hvordan vi tolker et udsagn.”
Brændende rumfærger og kritiske røster
Herfra bevæger artiklen sig over til at den gode omgangstone er vigtig af flere grunde: ”Trivsel er en af dem, for de færreste bryder sig om at få et verbalt smæk over fingrene, men der er mere på spil, påpeger Signe Bonnén.
– Hvis der er en ordentlig tone, er der også et godt grundlag for, at man taler sammen – også om de ting, der er svære. Hvis du ikke har det fundament på en arbejdsplads, ytrer du dig heller ikke. Når du er blevet skåret af verbalt, holder du op med at dele dine bekymringer og tanker, fordi du har lært, hvad der sker.
Den form for tavshed kan have negative konsekvenser på flere måder.”
Du kan gøre en forskel for samtalekulturen
Brændende rumfærger og kritiske røster
Næste afsnit i den lange artikel handler om, hvordan de kritiske røster kan have katastrofale konsekvenser, hvis de ikke bliver hørt:
”- Vi ved fra forskningen, at hvis vi ikke bringer kritiske røster i spil, opdager vi heller ikke kritiske fejl, siger hun.
Det er den slags, der har fået virksomheder til at gå ned og rumfærgen Challenger til at eksplodere, men det kan jo også have den konsekvens, at ledelse og medarbejdere ikke får sagt fra over for noget, der måske ikke er lovligt, som der har været flere eksempler på i de senere år.
– De synes måske, at de har sagt det, men de har ikke sagt det, så det er blevet hørt, og det handler nok om tonen og omgangsformen. Hvis du skal slå i bordet for at blive hørt i stedet for bare at kunne sige: ”Jeg ser problemstillingen sådan og sådan. Ville det ikke være værd at undersøge, inden vi gør noget?”, så bliver det et spørgsmål, om du vil risikere at sætte dig selv så følelsesmæssigt på spil, som det kræver, hvis du vil slå i bordet, siger hun og understreger, at hendes personlige erfaring er, at de ansatte i staten faktisk vil det allerbedste.
– Det er ikke med deres gode vilje, at tingene ikke fungerer. Derfor er det så meget mere ærgerligt, hvis de har en fornemmelse af, at de ikke kan komme frem med deres tanker.
Det er ikke kun et tab i den offentlige administration. Det er et tab på alle vidensarbejdspladser, hvor medarbejderne ikke bare er robotter, pointerer Signe Bonnén.
– Vi lever af folks hoveder. Vi lever af, at de ytrer sig, stiller kritiske spørgsmål og siger noget, når de har gode og kloge tanker. Det er hele fundamentet, og hvis det stopper, så stopper al innovation, udvikling og kritisk tænkning, og det er jo fatalt for både offentlige og private virksomheder, siger hun.
Det kan måske lyde abstrakt, men der er også forskning, som viser, at manglende høflighed og en hård tone har en meget konkret effekt på vores evne til at tænke, være kreative og løse opgaver. Vi bliver simpelthen dårligere. Der er også forskning, som viser, at når vi er pressede, har vi svært ved at styre vores følelser, og derfor vil vi oftere også reagere vredt og voldsomt.
Kære leder – tal ordenligt
Benedikte Ballund henviser til Væksthus for ledelses publikation ”Kære Leder” i 2019, som byggede på interviews med medarbejdere i kommuner og regioner og præsenterede deres bud på, hvad de forventede af god ledelse. ”Du insisterer på og bidrager til en ordentlig omgangstone”, lød et af punkterne. I følge medarbejderne indebærer det blandt andet, at lederen aktivt sætter ordentlighed i kommunikation på dagsordenen og selv har en respektfuld og direkte kommunikationsform, hvor man taler åbent med hinanden i stedet for bag hinandens ryg.
Jeg er enig i, at lederen har en hovedrolle, og jeg oplever også, at der en voksende interesse for at arbejde strategisk med den gode kommunikation hos virksomhederne.
”- Det er måske et punkt, hvor vi har ladet stå lidt til, og vi oplever nok heller ikke så mange gode eksempler som tidligere, siger hun og peger på, at mange medier for eksempel har erstattet det nysgerrige interview med debatter, hvor det handler om at hive modsætninger frem.
– Det er godt for radio og tv, for det er pirrende, men i en arbejdssammenhæng er det nysgerrigheden, vi skal træne, for det er den, der gør os klogere. Det vil gøre en kæmpe forskel, hvis vi kan blive bedre til det i stedet for at fokusere på meninger og ”enig eller uenig”, som nærmest er blevet vores automatreaktion.”
Du kan gøre en forskel for samtalekulturen
Men hvad med den enkelte medarbejder? Spørger Benedikte Ballund. Hvor jeg svarer:
”Hvis stemningen er, at man bare kan smutte, hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, er det formentlig svært at stille noget op.
– Men ellers er det gode ved en samtale, at man selv kan gøre en forskel ved at stille nysgerrige spørgsmål, byde ind med sin viden på det rette tidspunkt og lytte aktivt. Vi kender alle sammen fornemmelsen af at være blevet klogere af en kvalitetssamtale. Og vi kan faktisk godt træne os selv til at få flere af den slags samtaler og medvirke til, at andre også får dem.
—
Til artiklen er der to faktabokse:
- Den dårlige tone smitter
Bliver man selv udsat for dårlig omgangstone, tager man den med stor sandsynlighed videre til sin kollega eller familien derhjemme. Det har forskning fra Florida University vist. 90 studerende blev observeret, mens de øvede sig i forhandlingsteknik med deres medstuderende. De studerende, som vurderede, at deres første forhandlingspartner havde været uhøflig, var oftere også selv uhøflige, når de stod over for deres næste forhandlingspartner. Effekten holdt, selvom der var en hel uge mellem første og anden forhandlingsrunde.
- Man får dårligere ideer
I et andet eksperiment viste forskerne Christine L. Porath and Amir Erez, at man får sværere ved at løse anagrammer (ord, hvor bogstaverne er byttet om) eller få ideer, hvis man lige forinden er blevet behandlet uhøfligt eller har oplevet andre blive det. Deltagerne blev bedt om forslag til måder at bruge en mursten. Dem med oplevelser med uhøflighed i frisk erindring kom med ret oplagte forslag som ”bygge et hus” eller ”bygge en skole”, mens en kontrolgruppe kom med mere kreative forslag som ”bruge den som målstolpe i gadefodbold” eller ”dekorere den som et kæledyr og give den til et barn”.
Kilde faod.dk, thepsychologist.bps.org.uk